Billeder

Del billeder og videoer

Nogle kan godt lide at dele billeder fra store begivenheder som fødselsdage og konfirmationer. Andre lægger billeder ud af deres frokost. Uanset hvad du gerne vil dele, så er der mange muligheder for at vise dine billeder og videoer frem.

Sådan gemmer du et billede eller en video på et socialt netværk

Bemærk!

Du kan dele videoer på OneDrive (tidligere SkyDrive) eller Facebook. Du kan dele billeder på OneDrive, Facebook eller Twitter.

  1. Gå til Start Ikonet Start, tryk på Billeder Ikonet Billeder.

  2. Find et billede eller en video, du vil dele. Hvis du vil dele et billede fra et onlinealbum, skal du først gemme det på telefonen.

  3. Tryk på Flere Ikonet Flere, eller tryk på billedet, og hold det nede. Tryk derefter på Del.

    Tip!

    Du kan også trykke på Del på Facebook. Hvis ikke du har Facebook på telefonen, vises i stedet Del på SkyDrive. Hvis du vil ændre dette, skal du trykke på Billeder Ikonet Billeder > Flere Ikonet Flere > Indstillinger. Tryk på Konto til hurtig deling, og vælg derefter SkyDrive eller Facebook.

  4. Tryk på navnet på det sociale netværk, du vil poste til.

  5. Tryk eventuelt på tekstfeltet for at skrive en billedtekst. Hvis du poster på Twitter, vises billedteksten som en del af dit Twitter-bidrag.

  6. Tryk på UploadIkonet Send billede (billede) eller Ikonet Send video (video).

Sådan tagger du et billede

Du kan sætte tags på ansigterne på et billede, når du poster det til Facebook eller OneDrive. Når du deler et billede, skal du, inden du trykker på UploadIkonet Send, benytte en af følgende fremgangsmåder:

  • Hvis din telefon registrerer et ansigt uden tag, vises en ramme omkring det. Tryk på Hvem er det?, og vælg derefter en kontakt, eller skriv et tag.
  • Hvis telefonen ikke kan registrere ansigtet, kan du trykke på Tilføj tagIkonet Tag og derefter vælge en kontakt eller skrive et tag.
Sådan sætter du tags på billeder
Sådan tagger du et billede

Tip!

Du kan fjerne eller redigere tags på dine billeder direkte på telefonen, både hvis du selv eller dine venner har tilføjet dem. Åbn billedet, tryk på Flere Ikonet Flere > Tilføj eller se tags. Tryk på det tag, du vil ændre, og tryk derefter på Skift eller Slet.

Sådan deler du et billede eller en video i en sms, mail eller chatbesked

  1. Gå til Start Ikonet Start, tryk på Billeder Ikonet Billeder.

  2. Find et billede eller en video, du vil dele. Hvis du vil dele et billede fra et onlinealbum, skal du først gemme det på telefonen.

  3. Tryk på Flere Ikonet Flere, eller tryk på billedet, og hold det nede. Tryk derefter på Del.

  4. Hvis du vil sende billedet eller videoen i en sms eller chatbesked, skal du trykke på Beskeder. Hvis du vil sende billedet eller videoen i en mail, skal du trykke på navnet på den mailkonto, du vil bruge.

  5. En ny mail eller besked åbnes med billedet eller videoen vedhæftet.

Bemærk!

Hvis du vil dele flere billeder via en sms eller dele en video, en talebesked eller en brugerdefineret ringetone i en besked, skal telefonen køre den nyeste version af Windows Phone-softwaren (OS version 7.10.8773.98). Hvis telefonen kører en tidligere version af Windows Phone-softwaren, kan du kun dele et billede i en sms eller chatbesked. Du kan finde flere oplysninger om softwareopdateringer i afsnittet Ofte stillede spørgsmål om telefonopdateringer.

Sådan uploader du automatisk alle de billeder, du tager, til OneDrive

OneDrive er en del af Windows Live, som er en adgangskodebeskyttet tjeneste på internettet, hvor du kan gemme og dele dine dokumenter og billeder. Du får 7 GB plads helt gratis. Log på photos.live.com med dit Windows Live ID, så er du i gang.

  1. Gå til Start Ikonet Start, svip til venstre til App-listen.

  2. Tryk på Indstillinger Ikonet Indstillinger, svip til venstre til Applikationer, og tryk på Billeder + kamera.

  3. Slå Overfør automatisk til SkyDrive til.

    Indstillinger for Billeder + Kamera
    Indstillinger for Billeder + Kamera

Tip!

Når du har uploadet nogle billeder og videoer til OneDrive, kan du også se et udvalg af dem under Min telefon på windowsphone.com. Du kan finde flere oplysninger om Min telefon under Ofte stillede spørgsmål om Min telefon.

Bemærk!

  • Du kan ikke automatisk uploade billeder til OneDrive, hvis din telefon kun har 256 MB RAM. Kontakt telefonproducenten for at få flere oplysninger.
  • Billeder uploades til OneDrive og andre sociale netværk i en lav opløsning. Hvis du vil tage backup af dine billeder i fuld opløsning, skal du bruge Zune-softwaren på computeren. Du kan få mere at vide i afsnittet Synkroniser musik, billeder og videoer. Du kan også uploade dine billeder i fuld opløsning ved hjælp af OneDrive-appen, der er tilgængelig på Marketplace.
  • Hvis telefonen ikke har mobil- eller Wi-Fi-forbindelse, eller hvis batteriniveauet er lavt, uploades billeder ikke automatisk til OneDrive. Hvis dette sker, kan telefonen muligvis uploade billederne senere, når du har dataforbindelse eller slutter telefonen til opladeren.

Relaterede emner

Fortæl os, hvad du mener