Musik + videoer

Hent musik, videoer og podcasts på Marketplace

Zune Marketplace er stedet, hvor du kan købe bl.a. musik, podcasts, film, videoer og tv-programmer. Noget af det kan du afspille, downloade eller prøve helt gratis. Andre ting skal du købe eller leje.

Der er to måder at få adgang til Zune Marketplace på: fra telefonen og fra computeren. Der er visse opgaver, f.eks. download af film og tv-programmer, der skal udføres på computeren.

Du får den bedste musikoplevelse på Zune Marketplace, hvis du abonnerer på et Xbox Music Pass. Mod et månedligt gebyr kan abonnenterne downloade og streame et ubegrænset antal sange til deres telefon og computer.

Sådan downloader eller streamer du musik direkte til telefonen

  1. Tryk på Musik + videoerStart.

  2. Svip til Zune , tryk på Marketplace , og tryk derefter på Musik .

    Zune-skærm
  3. Svip til venstre eller højre, gennemse de tilgængelige genrer, eller tryk på Søg Knappen Søg, og skriv en sangtitel, albumtitel eller navnet på en kunstner.

  4. Når du finder den musik, du leder efter, skal du trykke på den og derefter benytte en af følgende fremgangsmåder:

    • Hvis du vil købe og downloade en sang eller et album, skal du trykke på prisen. Du kan også trykke på elementet og holde det nede og derefter trykke på Køb.
    • Hvis du vil downloade en sang eller et album uden at købe det, skal du trykke på det og holde det nede og derefter trykke på Download. Du skal have et Xbox Music Pass-abonnement.
    • Hvis du vil afspille en sang eller et album uden at downloade det, dvs. streame det, skal du trykke på Afspil Ikonet Afspil. Du skal have et Xbox Music Pass-abonnement for at kunne afspille hele sange.

    Bemærk!

    Hvis du har et Xbox Music Pass, skal du huske på, at du kun kan afspille streamet musik på én enhed ad gangen. I visse tilfælde kan Zune Marketplace muligvis tro, at du stadig streamer til telefonen, efter at du har standset afspilningen, og midlertidigt blokere dig fra af streame til computeren. Hvis du støder på dette problem – nogle gange identificeret som streamingfejl C101A9CA – skal du afspille noget på telefonen, der ikke streames, f.eks. en sang, du har kopieret fra en cd eller købt på Zune Marketplace. Gå derefter tilbage til computeren, og forsøg at streame igen.

Sådan downloader du en lyd- eller videopodcast på telefonen

  1. Tryk på Marketplace Start , og tryk derefter på Podcasts .

  2. Svip til venstre eller højre, gennemse de tilgængelige kategorier, eller tryk på Søg Knappen Søg, og skriv navnet på et podcast.

  3. Når du finder den podcast, du leder efter, skal du trykke på den og derefter benytte en af følgende fremgangsmåder:

    • Hvis du vil læse en beskrivelse af det, skal du svippe til Oversigt.
    • Hvis du kun vil downloade én episode, skal du trykke på den og holde den nede og derefter trykke på Download.
    • Hvis du vil abonnere på serien, skal du trykke på Abonner, vælge de ønskede indstillinger og derefter trykke på Bekræft.

    Når du abonnerer på en podcastserie, downloades nye episoder automatisk, mens telefonen oplades. Podcasts downloades som standard via en Wi-Fi-forbindelse. Du kan tillade, at podcasts downloades via mobildataforbindelsen, men din mobiloperatør kan opkræve ekstra betaling for dataforbrug. Du kan få mere at vide i afsnittet Abonner på podcasts.

Sådan downloader du musik, podcasts, videoer, film og tv-programmer på computeren

  1. Start Zune-softwaren på computeren.

    Hvis du ikke har den endnu, kan du få mere at vide i afsnittet Installér Zune-softwaren.

  2. Hvis du ikke er logget på, skal du klikke på Log på.

    Hvis du har flere Windows Live ID-konti, skal du angive den konto, du brugte, da du konfigurerede telefonen.

  3. Klik på Marketplace.

  4. Benyt en af følgende fremgangsmåder for at finde et element:

    • Klik på en kategori, f.eks. Musik, Videoer eller Podcasts, og søg derefter i de tilgængelige elementer.
    • Angiv det, du søger efter, i feltet Søg. Det kan f.eks. være navnet på en sang, et podcast eller en film.
  5. Når du har fundet det, du søger efter, skal du benytte en af følgende fremgangsmåder:

    • Hvis du vil købe og downloade et tv-program eller en musikvideo, skal du klikke på den og derefter klikke på Køb. Hvis det er en sang eller et album, skal du klikke på prisen (vist i Microsoft Points). Hvis du ikke kan se prisen på en sang eller et album, og du har et Xbox Music Pass-abonnement, skal du højreklikke på elementet og derefter klikke på Køb.
    • Hvis du vil downloade en sang eller et album uden at købe det, skal du klikke på det og derefter klikke på Download. Du skal have et Xbox Music Pass-abonnement.
    • Hvis du vil købe eller leje en film, skal du klikke på den og derefter klikke på Køb eller Lej.
    • Hvis du vil downloade et podcast, skal du klikke på det og derefter klikke på Abonner eller Download, hvis du kun vil have en enkelt episode.
  6. Når elementer er blevet downloadet til computeren, kan du synkronisere dem med telefonen. Du kan få mere at vide i afsnittet Synkroniser musik, billeder og videoer.

Noter

  • Du kan ikke administrere podcastabonnementer på din telefon eller se videopodcasts, hvis din telefon har 256 MB RAM. Hvis du vil finde ud af, hvor mange RAM din telefon har, skal du gå til Indstillinger > Om.
  • Du kan få mere at vide om Xbox Music Pass og se, om det er tilgængeligt i dit land eller område, ved at gå til xbox.com.
  • Du kan ikke abonnere på podcasts på telefonen på alle placeringer eller alle sprog.
  • Zune Marketplace er ikke tilgængeligt på alle steder eller sprog. Indholdet på Zune Marketplace varierer også efter marked: Det er ikke alle elementer, der kan købes, lejes, downloades eller streames. Du kan få mere at vide om brugen af Zune Marketplace under Afspil, tilføj og slet medier i din Zune-oversigt.

Relaterede emner

Fortæl os, hvad du mener