Grundlæggende

Hvordan opdaterer jeg telefonens software?

Vi udgiver med jævne mellemrum opdateringer til Windows Phone-softwaren for at tilføje nye funktioner, som brugerne har bedt om, og for at maksimere telefonens ydeevne. Når der en ny softwareopdatering, får du besked på telefonen.

Du kan få mere at vide, om hvad de enkelte opdateringer indeholder, og hvilken version af Windows Phone du har nu, i afsnittet Ofte stillede spørgsmål om telefonopdateringer.

Bemærk!

  • Hvis din telefon bruger Windows Phone 7-software, kan den ikke opdateres til Windows Phone 8. Du kan få mere at vide i afsnittet Hvilken version af Windows Phone har jeg?, hvis du ikke er sikker på, hvad du har på din telefon.
  • Hvis du bruger en Mac, skal du bruge Windows Phone-appen til Mac (tidligere Windows Phone Connector til Mac). Du kan få mere at vide i afsnittet Synkroniser og hent opdateringer med min Mac.
  • Windows 8 Pro understøtter Zune-softwaren, men det gør Windows RT ikke.

Sådan forbereder du dig på en opdatering

  1. Installér Zune-softwaren på din computer. Du skal bruge denne software for at downloade telefonopdateringen.

  2. Hvis batteriniveauet er lavt, skal du give din telefon en hurtig opladning, før du starter opdateringen. Du kan finde flere oplysninger i afsnittet Batteriniveauet er for lavt til, at min telefon kan opdateres.

  3. Få plads på telefonen til opdateringen. Hvis der ikke er plads nok, kan du fjerne uønskede apps eller andre store elementer.

    Hvis du vil se, hvor meget ledig plads du har på telefonen, skal du svippe til listen AppStart, trykke på Indstillinger Ikonet Indstillinger > Om og kigge på tallet til højre for Ledig lagerplads. Du kan finde flere oplysninger i afsnittet Gør plads til opdateringer på telefonen.

  4. Frigør plads på din computer.

    Vi skal bruge plads til at downloade softwareopdateringen, til at gemme en backup af den eksisterende telefonsoftware og indstillinger og muligvis til at synkronisere mediefiler fra telefonen med computeren. Du kan finde flere oplysninger i afsnittet Gør plads på computeren til telefonopdateringer.

  5. Kontrollér, at computeren har en stabil internetforbindelse.

    I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at skifte fra en trådløs Wi-Fi-forbindelse til en traditionel Ethernet-forbindelse. Eller du skal muligvis justere computerens firewall- eller proxyindstillinger. Du kan finde flere oplysninger i selvstudiet Problemer med netværksforbindelsen i Windows.

  6. Kontrollér, at den rette dato og det rette klokkeslæt er angivet på telefonen. Det hjælper os med at finde ud af, hvilke opdateringer du skal bruge. Du kan finde flere oplysninger i afsnittet Ret datoen og klokkeslættet på telefonen.

Sådan installerer du en opdatering

  1. Når en opdatering er tilgængelig, giver vi dig besked på din telefon. Når du har set beskeden, skal du vælge et godt tidspunkt til at installere opdateringen på telefonen. Processen kan tage op til en time.

    Hvis du ikke ser beskeden, eller du ikke har tid til at installere opdateringen, minder vi dig om det igen i løbet af et par dage.

  2. Tilslut telefonen til den primære computer – den første computer, du tilsluttede telefonen til – ved hjælp af det USB-kabel, der fulgte med telefonen.

    Hvis du bruger en anden computer end den, du normalt bruger, kan du se nogle vigtige oplysninger i noterne nedenfor.

  3. Hvis Zune-softwaren ikke starter automatisk, når du tilslutter telefonen, skal du starte den manuelt.

  4. Vi beder dig måske om at opdatere Zune-softwaren. Hvis det er tilfældet, skal du blot følge vejledningen på skærmen. Genstart derefter synkroniseringssoftwaren.

  5. Klik på Opdater nu i Zune-softwaren.

    Sørg for, at der er forbindelse mellem telefonen og computeren, indtil du kan se en besked om, at opdateringen er fuldført.

Bemærk!

  • Når du opretter forbindelse mellem telefonen og en computer første gang, oprettes der automatisk en primær synkroniseringsrelation mellem telefonen og den pågældende computer. Andre computere, du opretter forbindelse til herefter, har en gæstesynkroniseringsrelation til telefonen. Din primære computer husker den tilsluttede telefon og alle indstillinger og oversigter. Det er derfor, at det kun er denne computer, der opretter en backup af telefonen under opdateringsprocessen. Derfor anbefaler vi, at du kun bruger den primære computer til at opdatere telefonens software. Hvis du skal bruge en anden computer, kan du gå til Synkroniser din telefon med en anden computer.
  • Hvis du vil kontrollere, om en opdatering er tilgængelig for din telefon, skal du svippe til venstre på listen AppStart, trykke på IndstillingerIkonet Indstillinger og derefter trykke på Opdatering af telefon.
  • Telefonen bruger som standard mobildataforbindelsen til at søge efter opdateringer og giver dig besked, når en opdatering bliver fundet. Benyt følgende fremgangsmåde, hvis du vil ændre forbindelsestypen for fremtidige opdateringer: Svip til venstre på listen AppStart, tryk på Indstillinger Ikonet Indstillinger, og tryk derefter på Opdatering af telefon.
  • Selvom vi giver dig besked "i luften" (via telefonens dataforbindelse), når en opdatering kan downloades, leverer vi ikke den egentlige opdatering i luften. Du skal oprette forbindelse mellem telefonen og computeren for at downloade og installere tilgængelige opdateringer.
  • Når du installerer en opdatering, bevares alle dine indstillinger, apps og mediefiler.

Relaterede emner

Fortæl os, hvad du mener