Apps + spil

Ofte stillede spørgsmål om download af apps og spil

  • Din telefon kan have mistet internetforbindelsen midlertidigt, eller du forsøger at hente en app, der er for stor til at kunne downloades over telefonens dataforbindelse. Hvis du forsøger at downloade en app, der er større end 50 MB, hvilket ofte er tilfældet med spil, skal du oprette forbindelse til et Wi-Fi-netværk eller slutte telefonen til computeren og bruge Zune-softwaren.

    1. Kontrollér, at du har en forbindelse. Gå til Start, og tryk på Marketplace Feltet Marketplace.

    2. Nederst på skærmen vises antallet af downloads, der endnu ikke er fuldført. Tryk på tallet for at se downloadkøen.

    3. Tryk på den app eller det spil, som er gået i stå, og hold den nede, og tryk derefter på Prøv igen. Hvis dette ikke virker, skal du oprette forbindelse til et Wi-Fi-netværk og prøve igen. Du kan også trykke på Prøv igen, slutte telefonen til computeren og starte Zune-softwaren. Dermed downloades app'en automatisk til din telefon.

    Tip!

    En almindelig årsag til en mistet Wi-Fi-forbindelse er en timeout for skærmen. Det afbryder forbindelsen midlertidigt, hvilket forhindrer apps i at blive downloadet. Hvis du downloader mange spil og andre store apps på din telefon via Wi-Fi, kan du midlertidigt øge timeoutperioden for skærmen eller helt deaktivere den. Du kan finde flere oplysninger i afsnittet Ofte stillede spørgsmål om låseskærm.

  • De personer, der udvikler apps og spil til Windows Phone, foretager hele tiden justeringer og forbedringer, retter problemer eller tilføjer nye funktioner. Når en nyere version af en app, du har, er tilgængelig i Marketplace, får du besked om det.

    På startskærmen får du vist e tal på feltet Marketplace, som angiver, hvor mange af dine apps der findes nye opdateringer til.

    Når du åbner Marketplace-hubben, får du vist en besked nederst, hvor der står, at der findes tilgængelige opdateringer. Tryk på beskeden for at få vist listen og starte med at installere dem.

  • Du har muligvis ikke den nyeste version af Windows Phone-operativsystemet på din telefon. Du skal have Windows Phone 7.5 for at kunne downloade og opdatere apps.

    Hvis du er usikker på, hvilken softwareversion der er installeret på din telefon, eller hvordan du installerer den seneste opdatering, skal du gå til webstedet Opdateringscentral.

  • Når du køber apps eller spil i Windows Phone Store på internettet, er der tre måder, du kan få dem leveret og installeret på din telefon. Her er mulighederne, fra den hurtigste til den langsomste:

    • Automatisk: Dette er den hurtigste og nemmeste måde at hente en app, du har fået via Store på internettet. Hvis du slår denne indstilling til på telefonen (den er som standard slået fra), installeres apps og spil automatisk, typisk lige efter du har trykket på knappen Køb. Hvis du vil benytte denne mulighed, skal du gå til Start, svippe til venstre til listen App, trykke på Indstillinger, trykke på Find min telefon og vælge Opret forbindelse til disse funktioner hurtigere. Dette kan bruge mere batteri. Da denne indstilling kan være mere batterikrævende, bliver den slået fra, hvis telefonens strømsparetilstand aktiveres.
    • Sms: Hvis ovennævnte indstilling er slået fra, kan du vælge at få en app tilsendt på samme måde, som en sms leveres. Du skal oplyse dit telefonnummer og give tilladelse for at modtage sms'er fra Microsoft, men du modtager ikke en egentlig besked. Derimod installeres app'en eller spillet på telefonen. Denne indstilling bruger ingen ekstra batteri, men disse beskeder tæller med i dit månedlige forbrug af sms'er, hvis du ikke har ubegrænset sms. Så for at spare på sms-omkostningerne kan du kun få leveret 15 apps på denne måde inden for 24 timer.
    • Mail: Når du tjekker ud, får du måske også vist en indstilling, der giver dig mulighed for at få tilsendt en installationsvejledning via mail til din telefon. Hvis du vælger denne indstilling, skal du angive din mailadresse. Et øjeblik efter modtager du en mail, der indeholder et link til app'en i Marketplace-hubben. Du kan installere app'en, når du vil, ved at trykke på knappen Installér eller Køb. Da du allerede har betalt for app'en online, skal du ikke betale igen.
  • Mange af de apps og spil, du køber på Marketplace, er designet til at udnytte bestemte hardware- og softwarefunktioner i din Windows Phone. En foto-app kan f.eks. have brug for at anvende telefonens kamera, og en vejledning til restauranter skal måske bruge oplysninger om din placering for at kunne give forslag til restauranter i nærheden.

    Nogle processorkrævende apps har krav til hukommelsen og fungerer ikke på telefoner med 256 MB RAM. Du kan kontrollere, hvor meget hukommelse du har på telefonen, ved at trykke på Indstillinger > Om.

    Du kan se, hvilke funktioner en app kræver ved at se under oplysninger om apps i Marketplace. Der skal indhentes tilladelse fra dig, før disse apps må bruge bestemte telefonfunktioner. Her er en liste over de funktioner, du får vist:

    • Aftaler: Gør det muligt for en app at få adgang til kalenderen og oplysninger om aftaler på telefonen.
    • Kamera: Gør det muligt for en app at få adgang til telefonens indbyggede kamera.
    • Kompas: Gør det muligt for en app at få adgang til telefonens eventuelt indbyggede kompas.
    • Kontakter: Gør det muligt for en app at få adgang til kontaktoplysninger på telefonen.
    • Datatjenester: Telefonens mobildata- eller Wi-Fi-forbindelse.
    • Gyroskop: Gør det muligt for en app at få adgang til telefonens eventuelt indbyggede gyroskop.
    • Placeringstjenester: Telefonens omtrentlige placering. Du kan finde flere oplysninger i afsnittet Ofte stillede spørgsmål om placering og mine personlige oplysninger.
    • Foto-, musik- og videobiblioteker: Gør det muligt for en app at få adgang til fotos, musik og videoer på telefonen.
    • Mikrofon: Gør det muligt for en app at få adgang til telefonens indbyggede mikrofon.
    • Ejerens id: Et anonymt id, som gør det muligt for en app at skelne en person fra en anden, men som ikke indeholder nogen personlige oplysninger.
    • Telefonens id: Et entydigt enheds-id, der gør det muligt for en app at skelne en telefon fra en anden.
    • Tjenester til pushbeskeder: Beskeder, som en app automatisk sender til telefonen i baggrunden.
    • Ringetoner: Gør det muligt for en app at få adgang til ringetoneoversigten på telefonen.
    • Xbox LIVE: Gør det muligt for en app at få adgang til Xbox LIVE-tjenesten eller dine kontooplysninger.
  • App-forbindelser er en funktion i Windows Phone 7.5, som gør det nemmere at bruge og finde apps. Den kan også hjælpe dig med at opdage apps, som du slet ikke vidste, at du kunne bruge. Du kan se App-forbindelser i funktion mange steder på telefonen. I Billeder-hubben vises for eksempel de foto-apps, du har downloadet, og i Musik + videoer-hubben vises de apps, der er relateret til musik eller videoer. Hvis du starter en app fra et af disse steder, kan det give ekstra fordele: Afhængigt af hvilken app det drejer sig om, kan Windows Phone muligvis sende relevante oplysninger til app'en, så du ikke skal bruge tid på det – for eksempel navnet på den kunstner eller sang, du lytter til. Det er dog i mange tilfælde op til app-udvikleren at sørge for, at denne funktionalitet understøttes, og dette er årsagen til, at der eksempelvis kan være nogle foto-apps, der ikke vises i Billeder-hubben.

    App-forbindelser fungerer også, når du søger på internettet, især hvis du søger efter film, produkter eller steder. I nogle tilfælde vises en relevant app i toppen af søgeresultaterne. I andre tilfælde kan du finde apps, når du dykker ned i detaljerne i forbindelse med en søgning efter film, produkter eller steder, f.eks. en biograf-app, når du søger efter spilletider.

  • Microsoft fortsætter med en række opgraderinger af infrastrukturen for at forbedre Windows Phone Marketplace. Selvom de fleste Windows Phone-brugeres telefoner er skiftet til den forbedrede Windows Phone Marketplace-infrastruktur automatisk, skal et mindre antal brugere dog i de kommende uger installere app'en Refresh Marketplace for at fortsætte med at bruge Marketplace til at downloade og/eller opdatere Windows Phone-apps.

    App'en Refresh Marketplace er en lille app, der er udviklet af Microsoft til at hjælpe nogle Windows Phone-brugere med at fuldføre deres overgang til den forbedrede Windows Phone Marketplace-infrastruktur. Denne app foretager ændringer i konfigurationen af Marketplace på telefonen for at sikre, at der kommunikeres med den opdaterede, online Marketplace-infrastruktur. Der kræves de samme grundlæggende installationstrin ved installation af denne GRATIS app som ved en vilkårlig Windows Phone-app. Du kan downloade den via en mobildataforbindelse eller via Wi-Fi, og det tager kun nogle få minutter at installere og køre den.

    Hvis du er én af det lille antal brugere, der skal installere og køre app'en Refresh Marketplace for at fortsætte med at bruge Marketplace, får du vist følgende besked Du skal installere app'en Refresh Marketplace, og denne app er den eneste, der vises i Marketplace-hubben på din telefon. Benyt følgende fremgangsmåde for at downloade og installere app'en Refresh Marketplace:

    1. Kontrollér, at der er oprettet en mobildataforbindelse eller en Wi-Fi-forbindelse på din Windows Phone.

    2. Åbn Marketplace-hubben.

    3. Tryk på ikonet for eller navnet på app'en Refresh Marketplace for at gå til siden med oplysninger om app'en, og tryk derefter på Installér for at downloade og installere app'en. App'en Refresh Marketplace installeres i Spil-hubben på telefonen, og åbner Spil-hubben imens.

    4. Find og tryk på app'en Refresh Marketplace i Spil-hubben, og følg derefter vejledningen på skærmen for at fuldføre omkonfigurationen af telefonen for at få adgang til den opdaterede, online Marketplace-infrastruktur.

    5. Åbn Marketplace-hubben igen. Beskeden Du skal installere app'en Refresh Marketplace bør ikke blive vist mere, og du bør kunne se forskellige udvalgte apps og spil. Du kan nu fortsætte med at bruge Marketplace på din Windows Phone – god fornøjelse! Hvis du vil, kan du nu fjerne app'en Refresh Marketplace.

    Fejlfinding

    Hvis du fortsat får vist beskeden Du skal installere app'en Refresh Marketplace, efter du har benyttet ovenstående fremgangsmåde, eller du ikke kan installere apps fra Marketplace-hubben på telefonen, kan du gøre følgende:

    Grundlæggende trin

    1. Sluk din Windows Phone ved at holde tænd/sluk-knappen nede og følge vejledningen på skærmen: Træk ned for at slukke.

    2. Tryk på tænd/sluk-knappen efter nogle få sekunder for at genstarte telefonen.

    3. Kontrollér, at der er oprettet en mobildataforbindelse eller en Wi-Fi-forbindelse på din Windows Phone, og slut derefter telefonen til stikkontakten ved hjælp af den oplader, der fulgte med telefonen. Lad telefonen være tilsluttet i mindst 10 minutter, og prøv derefter at få adgang til Marketplace igen.

    4. Åbn Marketplace-hubben igen. Beskeden Du skal installere app'en Refresh Marketplace bør ikke blive vist mere, og du bør kunne se forskellige udvalgte apps og spil. Du kan nu fortsætte med at downloade apps fra Marketplace – god fornøjelse!

    Hvis du fortsat har problemer, kan du benytte følgende avancerede trin.

    Avancerede trin

    1. Svip til venstre til App-listenStart-skærmen på din Windows Phone. Gå til Spil-hubben, og notér, om der står Xbox LIVE i Spil-hubben. Hvis der står det, skal du fortsætte med trin 2. Hvis ikke, skal du fortsætte til trin 5.

    2. Tryk på ikonet Xbox LIVE-spil for at åbne Spil-hubben.

    3. Tryk på Flere Ikonet Flere, og tryk derefter på Opdater. Der bør stå Opdaterer... øverst til venstre på skærmen. Når dette forsvinder, skal du fortsætte til trin 4.

    4. Åbn Marketplace-hubben igen. Beskeden Du skal installere app'en Refresh Marketplace bør ikke blive vist mere, og du bør kunne se forskellige udvalgte apps og spil. Du kan nu fortsætte med at bruge Marketplace – god fornøjelse!

      Hvis du fortsat har problemer, skal du benytte følgende fremgangsmåde:

    5. Hvis der ikke står Xbox LIVE i Spil-hubben, eller hvis Marketplace ikke gendannes fuldstændigt under trin 1-4, skal du slutte din Windows Phone til en stikkontakt ved hjælp af opladeren. Kontrollér, at der er oprettet en mobildataforbindelse eller en Wi-Fi-forbindelse på telefonen, og oplad telefonen i mindst 24 timer. Telefonen forsøger automatisk at oprette forbindelse til den opdaterede, online Windows Phone Marketplace-infrastruktur i dette tidsrum, og du bør herefter kunne fortsætte med at bruge Marketplace.

      Kontakt Microsoft Support, hvis du fortsat har problemer, efter du har benyttet ovenstående fremgangsmåde.

Fortæl os, hvad du mener