Mail + kalender

Konfigurer eller slet en mailkonto

Nogle mailkonti indeholder andet end bare mail, for eksempel kontakter, kalendere, opgaver og andre funktioner, som kan følge med over på din Windows Phone, når du tilføjer kontoen. Du kan tilføje alle de konti, du vil, men du skal være ekstra opmærksom på, hvilken Microsoft-mailkonto du konfigurerer først.

Bemærk!

Hvis dine kontakter er gemt i Outlook (Office-programmet ikke Outlook.com) på computeren, skal du importere dem til en Microsoft-konto eller en anden onlinetjeneste, inden du kan synkronisere dem til telefonen. Du kan finde flere oplysninger under Importér kontakter til min nye telefon.

Sådan konfigurerer du den første Microsoft-konto på telefonen

Den første Microsoft-konto, du tilføjer, bliver den, du bruger til at hente apps, hente dine gamerpoint og din avatar i Xbox, spille Xbox Music og gøre alle de andre ting på telefonen, som kræver en Microsoft-konto. Det er vigtigt, at du åbner den korrekte Microsoft-konto, første gang du logger på, så du er sikker på, at du får de Microsoft-fordele, som du synes bedst om. Se Guiden Microsoft-konto (kun på engelsk) eller Hvilken Microsoft-konto skal jeg bruge? for at få hjælp til at beslutte, hvilken konto du skal bruge, hvis du har mere end én.

  1. applisten skal du trykke på Indstillinger Ikonet Indstillinger og derefter trykke på Mail + konti.

  2. Tryk på Tilføj en konto > Microsoft-konto > Log på.

  3. Indtast mailadressen og adgangskoden for den Microsoft-konto, du vil bruge på telefonen, og tryk derefter på Næste.

    Bemærk!

    • Når du har konfigureret en Microsoft-konto på telefonen, kan du ikke ændre den uden at nulstille telefonen. Så du skal være sikker på, at du vælger den konto, der er bedst for dig. Se under Hvilken Microsoft-konto skal jeg bruge? for at få hjælp til at vælge.
    • Hvis du konfigurerer andre Hotmail-, Live.com- eller Outlook.com-konti på telefonen, bliver fotos fra disse konti ikke synkroniseret til telefonen, og du vil ikke kunne bruge disse konti til at spille Xbox-spil eller bruge Xbox Music.
  4. Hvis godkendelse i to trin er konfigureret for din Microsoft-konto, bliver du muligvis bedt om at bekræfte din identitet, før du kan fortsætte. Følg instruktionerne for at få en kode. Se Hvorfor sender Microsoft en sms til mig? for at få mere at vide.

  5. Hvis du vil sikkerhedskopiere dine fotos, sms'er, telefonindstillinger og appdata til skyen, skal du trykke på Ja.

    Din mail på din Microsoft-konto, kontakter, kalender, fotos, feeds og synkroniserede adgangskoder synkroniseres på din telefon, og et felt føjes til start for din mail. Hvis du ikke bruger denne konto til mail, kan du altid frigøre feltet.

Sådan konfigurerer du en Outlook.com-, Hotmail- eller Live.com-konto

Når du har konfigureret din første Microsoft-konto, kan du tilføje andre for at hente mail, kontakter og kalendere fra disse konti på din telefon.

  1. applisten skal du trykke på Indstillinger Ikonet Indstillinger og derefter trykke på Mail + konti.

  2. Tryk på Tilføj en konto > Outlook.com > Opret forbindelse.

    Bemærk!

    Hvis du ikke får vist indstillingen Outlook.com, betyder det blot, at du endnu ikke er logget på med en Microsoft-konto på din telefon. Følg instruktionerne i første afsnit ovenfor for at gøre dette.

  3. Angiv din mailadresse og din adgangskode, og tryk derefter på Log på.

  4. Hvis godkendelse i to trin er konfigureret for denne konto, bliver du muligvis bedt om at bekræfte din identitet, før du kan fortsætte. Følg instruktionerne for at få en kode. Se Hvorfor sender Microsoft en sms til mig? for at få mere at vide.

Sådan konfigurerer du en Google-konto

  1. applisten skal du trykke på Indstillinger Ikonet Indstillinger og derefter trykke på Mail + konti.

  2. Tryk på Tilføj en konto > Google > Opret forbindelse.

  3. Angiv din mailadresse og din adgangskode, og tryk derefter på Log på.

  4. Tryk på Acceptér.

    Dine mails, kontakter og kalendere fra din Google-konto synkroniseres til telefonen.

    Bemærk!

    • Hvis du har en Google Apps-konto, skal den konfigureres på en anden måde. Gå til Indstillinger > Mail + konti, og tryk derefter på Tilføj en konto > Avanceret konfiguration. Angiv dit navn og din adgangskode, tryk på Næste, og sørg derefter for at trykke på Exchange ActiveSync. Når du bliver bedt om at angive en server, skal du angive m.google.com. Du kan finde mere hjælp under Sådan angiver du mailkontoindstillingerne manuelt (avanceret) nedenfor.
    • Får du vist en fejl, når du forsøger at konfigurere en Google-konto på telefonen? Få mere at vide

Sådan konfigurerer du en Yahoo!- Mail-konto

  1. applisten skal du trykke på Indstillinger Ikonet Indstillinger og derefter trykke på Mail + konti.

  2. Tryk på Tilføj en konto > Yahoo! Mail.

  3. Angiv din mailadresse og din adgangskode, og tryk derefter på Log på.

    Din Yahoo! Mail-mails synkroniseres til telefonen.

Sådan konfigurerer du en Microsoft Exchange- eller Office 365-mailkonto

Du kan konfigurere mailkonti på en Microsoft Exchange Server, mailkonti, som bruger Exchange ActiveSync, herunder Outlook Web App, og Office 365-konti. Mange firmakonti bruger en Microsoft Exchange Server.

  1. applisten skal du trykke på Indstillinger Ikonet Indstillinger og derefter trykke på Mail + konti.

  2. Tryk på Tilføj en konto > Exchange.

  3. Angiv din mailadresse og din adgangskode, og tryk derefter på Log på. Hvis telefonen finder dine kontoindstillinger, bliver dine mails, kalendere og kontakter synkroniseret til telefonen, og du kan gå videre til trin 6. Ellers fortsæt til næste trin.

  4. Benyt følgende fremgangsmåde på skærmen Exchange:

    For dette felt Gør dette

    Mailadresse

    Kontrollere, at din mailadresse er korrekt.

    Adgangskode

    Trykke på Vis adgangskode og derefter kontrollere, om adgangskoden er korrekt.

    Brugernavn

    Kontrollere, at brugernavnet er korrekt. Hvis din arbejdsmailkonto for eksempel er placeret på en Microsoft Exchange Server, og din mailadresse er kevinc@contoso.com, skal du skrive kevinc som brugernavn.

    Domæne

    Skrive domænenavnet for din konto. Domænet er en del af de oplysninger, du kan bruge til at logge på computeren. Hvis du for eksempel logger på som domænenavn\kevinc, skal du skrive domænenavn som domænenavnet.

    Hvis du bruger en Outlook Web App-konto eller en værtsbaseret Microsoft Exchange-konto, vil du normalt ikke have et domæne. Hvis det er tilfældet, skal du lade feltet Domæne være tomt.

  5. Hvis de korrekte indstillinger stadig ikke bliver fundet, skal du trykke på Avanceret, benytte følgende fremgangsmåde og derefter trykke på Log på:

    • Skriv serveradressen i feltet Server. Dette er den webadresse, du bruger til at få adgang til dine mails i en webbrowser ved hjælp af Outlook Web App. Hivs du ikke kender adressen, kan du finde en vejledning i Hjælp til Outlook, eller spørge en supportmedarbejder i dit firma.
    • Tryk på Vis alle indstillinger, og kontrollér, at indstillingen Serveren kræver en krypteret SSL-forbindelse er korrekt. Hvis du ikke er sikker, skal du spørge en supportmedarbejder i dit firma.
  6. Hvis dit firma tilbyder Lync, og du ikke har Lync-appen på telefonen allerede, bliver du spurgt, om du vil downloade appen fra Store.

  7. Hvis meddelelsen Opret en ny adgangskode vises, skal du benytte følgende fremgangsmåde:

    1. Tryk på Angiv, og skriv derefter en adgangskode, som opfylder sikkerhedskravene i feltet Ny adgangskode.
    2. Tryk på feltet Bekræft adgangskode, og skriv den samme adgangskode igen. Tryk derefter på Udført.

Sådan konfigurerer du en mailkonto fra en internetudbyder

Hvis du har en mailadresse, som du selv har konfigureret, eller som ikke bruger en af de konti, der er nævnt ovenfor, har du din konto gennem en internetudbyder.

  1. applisten skal du trykke på Indstillinger Ikonet Indstillinger og derefter trykke på Mail + konti.

  2. Tryk på Tilføj en konto > En anden konto.

  3. Angiv din mailadresse og din adgangskode, og tryk derefter på Log på.

    Bemærk!

    • Hvis indstillingerne ikke bliver fundet, skal du kontrollere, at både mailadressen og adgangskoden er korrekte og derefter trykke på Prøv igen. Hvis indstillingerne stadig ikke bliver fundet, skal du trykke på Avanceret og derefter hoppe til trin 5 i den næste procedure.

Sådan angiver du mailkontoindstillingerne manuelt (avanceret)

Hvis du vil angive kontoindstillingerne manuelt, skal du have forskellige oplysninger parat, for eksempel mailkontotypen (POP eller IMAP) og adressen på serveren til indgående mail. Tabellen nedenfor indeholder en liste over alle de oplysninger, du skal bruge. Du kan som regel finde disse oplysninger på mailudbyderens websted.

  1. applisten skal du trykke på Indstillinger Ikonet Indstillinger og derefter trykke på Mail + konti.

  2. Tryk på Tilføj en konto > Avanceret konfiguration.

  3. Angiv din mailadresse og din adgangskode, og tryk derefter på Næste.

  4. Tryk på Internetmail.

  5. Benyt følgende fremgangsmåde:

    For dette felt Gør dette

    Kontonavn

    Skrive et beskrivende navn for kontoen. Dette er det kontonavn, der vises på telefonen.

    Dit navn

    Skrive dit navn. Dette er det afsendernavn, der vises i de mails, du sender fra kontoen.

    Indgående mailserver

    Skrive navnet på serveren til indgående mail. Dette indeholder typisk POP eller IMAP afhængigt af typen af mailkonto. En adresse på en server til indgående mail, kan for eksempel se ud som en af disse:

    • imap.contoso.com
    • incoming.contoso.com

    Nogle adresser kræver også portnumre. De ser ofte sådan ud, hvor dine numre erstattes med disse:

    • imap.contoso.com:123
    • incoming.contoso.com:123:1

    Kontotype

    Vælge POP3 eller IMAP4.

    Brugernavn

    Skrive dit brugernavn.

    Adgangskode

    Skrive din adgangskode.

    Udgående mailserver (SMTP)

    Skrive navnet på serveren til udgående mail. Navnet på serveren til udgående mail indeholder som regel SMTP. Et eksempel:

    • smtp.contoso.com

    Nogle adresser kræver også portnumre. De ser ofte sådan ud, hvor dine numre erstattes med disse:

    • mail.contoso.com:123
    • mail.contoso.com:123:1

    Udgående server kræver godkendelse

    Kontrollere, at indstillingen er korrekt.

    Brug samme brugernavn og adgangskode til at sende mail

    Kontrollere, at indstillingen er korrekt.

  6. Tryk på Avancerede indstillinger, kontrollér, at alle indstillinger er korrekte, vælg indstillinger for download, og tryk derefter på Log på.

Sådan sletter du en mailkonto

  1. applisten skal du trykke på Indstillinger Ikonet Indstillinger og derefter trykke på Mail + konti.

  2. Tryk på den konto, du vil slette, og hold den nede, tryk på Slet, og tryk derefter på Slet igen.

Relaterede emner

Fortæl os, hvad du mener